“Umage skaber mage”

Tor Nørretranders

Virksomheder har en naturlig livscyklus som følge af såvel den menneskelige som den teknologiske udvikling. Denne livscyklus kan inddeles i 4 hovedfaser:

•  Iværksætteren

•  Vækst

•  Modning

•  Fornyelse

Iværksætteren

Iværksætteren er fuld af gå på mod og har en tro på, at ideen er bæredygtig. Kompetencerne er typisk knyttet til produktet, enten i forbindelse med udvikling og produktion af produktet, eller med markedsføring og salg.

Mange idéer bliver desværre alligevel ikke til noget, fordi iværksætteren mister modet i kampen mod de administrative og finansielle udfordringer.

Andre får iværksat idéen, men på grund af en for optimistisk vurdering af den forventede indtjening, er der ikke fremskaffet kapital nok til at fuldføre projektet. Iværksætteren bliver nødt til at overgive sin idé til de eksterne investorer og mister dermed sin livsdrøm.

ECO-TEAM kan hjælpe med af få afdækket de konkrete behov samt yde assistance med:

•  Udarbejdelse af virksomhedsplanen

•  Udarbejdelse af budgetter

•  Finansieringsplanlægning

•  Låneansøgning

•  Prospekt til ansvarlig kapital

•  Valg af selskabsform

•  Etablering af bogføringsrutine

Vækst

Det lykkedes at komme igennem vækstfasen og nu går det bare derudaf. Denne fase er den sjoveste, men formentlig også den farligste. Det er i denne fase, hvor mange alene fokusere på salget, uden at sikre en tilsvarende vækst i indtjeningen. Mange glemmer også, at vækst kræver et øget behov for likviditet til at finansiere lagre, debitorer og driftsmateriel. Der er altså en reel risiko for, at indehaveren mister overblikket.

Andre er drevet af iværksætterånden og begynder at kede sig, når udfordringerne blive bare en anelse mere rutinepræget. I stedet for at sikre væksten for den første idé, begynder man at udvikle nye idéer. Herved flyttes fokus til nyudvikling, i stedet for at sikre indtjeningen på den første idé, hvilket ofte får den kedelige konsekvens, at den ellers så bæredygtige idé alligevel ikke slår igennem.

Som supplement til vores ydelser nævnt under iværksætterfasen kan vi bidrage med, afhængig af behov, at udarbejde månedlige eller kvartalsvise analyser af såvel indtjeningen som af likviditetsbehovet. Og vi kan bidrage med at opstille planer for hvordan supplerende likviditet tilvejebringes, herunder udarbejdelse af budgetter m.v.

Modning

Ideen har vist sin succes, og salget er gået forrygende. Virksomheden er vokset med mange nye medarbejdere til følge. Indtil nu har gejsten i virksomheden været drevet af iværksætterånden og tilgangen af de mange nye kunder og medarbejdere. Men nu begynder væksten at vise sig med de negative sider – fejl i produktionen, manglende overholdelse af deadlines, problemer med oplæring af nye medarbejdere, mv.

Det er nu, det store overblik skal skabes. Organisationen skal optimeres. Arbejdsdelingen såvel horisontalt som vertikalt skal synliggøres. Arbejdsprocesserne skal beskrives, og der skal etableres videndeling på tværs af funktionerne.

Fornyelse

Når modningsfasen er lykkedes, løber man ind i næste faldgruppe, som jeg kalder “tilfredshedsfælden”. Det går jo godt, indtjeningen er fin, om end en lille smule på retur. Det er nu man skal nyde frugterne af sin store indsats i de tidligere faser. Problemet er bare, at konkurrenterne og teknologiudviklingen ikke standser op. Hvis virksomhedsejeren ikke får en uafhængig kompetent feed-back, risikerer virksomheden hurtigt at miste sin konkurrenceevne. Uhyggelig hurtigt bliver værdien af den virksomhed, som man troede skulle sikre ens otium, reduceret til ingenting.

ECO-TEAM sikrer virksomhedsejeren en uafhængig og kompetent feed-back til brug for at iværksætte nye tiltag, for ikke at falde i “tilfredshedsfælden”.

Sådanne tiltag kan være:

•  Investere i nyudvikling.
•  Opkøbe nye virksomheder.
•  Optage en yngre kompagnon med henblik på et senere generationsskifte.
•  Gennemføre et generationsskifte.
•  Sælge virksomheden.

ECO-TEAM kan bidrage med økonomisk, administrativ og ledelsesmæssig rådgivning i relation hertil.

Det er yderst vigtigt, at virksomhedsindehaveren er bevidst om disse 4 faser, fordi hver fase kræver sit unikke sæt af kompetencer. Kompetencer som er afgørende for om virksomheden kommer helskindet gennem fasen.

ECO-TEAM kan som ekstern rådgiver sikre, at virksomhedens skiftende behov for kompetencer bliver identificeret samt suppleret med rådgivning tilpasset disse konkrete behov i dens livscyklus.

Jeg ser frem til at kunne hjælpe jer sikkert gennem livscyklusen.