Umage skaber mage
Tor Nørretranders

Dette er det enkle budskab i den moderne filosof Tor Nørretranders’ bog, som udkom i slutningen af 2002.

I bogen var dette mest møntet på ægteskabet, men det kan i lige så høj grad bruges i relationen mellem en virksomhed og dennes kunder.

Herudover er min filosofi, at alle kunder er unikke og dermed har behov for unikke ydelse. Jeg har derfor sat mig som mål:

At gøre mig umage med at skræddersy mine ydelser til netop at dække den enkelte kundes behov. Endvidere gør jeg mig umage med at mine ydelser udvikler sig i takt med ændringer i kundernes behov.

Denne måde at designe ydelserne på giver tillige store synergieffekter. Omkostningerne for kunder med stigende behov vil derfor stige relativt mindre, hvilket er illustreret nedenfor :



Filosofien bag ECO-TEAM har udviklet sig gennem mine mange års erfaringer. Ved at tænke bag ordet - revision - kom jeg frem til, at der jo er tale om at gense visionen i regnskabet. Den vision som indehaveren havde, da han startede sin virksomhed. I gennem de sidste 10 år har jeg derfor målrettet arbejdet med at forstå visioners sammenhæng med regnskabet.

Herved kom jeg frem til, at regnskabet er jo blot en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser ved virksomhedens bestræbelser på at opnå indehaverens (ernes) vision.

For succesvirksomhederne har økonomiske mål aldrig været visionen - visionen har derimod været målrettet mod at opfylde konkrete behov for konkrete kundegrupper.

Det økonomiske regnskab har blot været ledetråden, der sikrede at én af forudsætningerne for at kunne opnå sin vision - nemlig penge - var tilstede, og også i fremtiden ville være til stede.

De andre forudsætninger for at kunne få opfyldt sin vision er mennekser og systemer.

Filsofien bag mit arbejde kan herefter illustreres ved denne model :

Glade medarbejdere => Gode produkter og serviceydelser => Glade kunder

Glade kunder => God økonomi => Gode systemer => Glade medarbejdere

Ingen kæde er stærkere end det svageste led, hvilket i relation til ovenstående betyder, at hvis blot én af faktorerne ikke fungerer optimalt, svækkes hele kæden.

ECO-TEAM statsautoriseret revisionsanpartsselskab - cvr.nr. 27966675 - Blokken 90 - 3460 Birkerød - Telefon 45 82 25 80 - This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.