Mine basisydelser er :·

  • Revision
  • Skatterådgivning
  • Udarbejdelse af Årsrapporten
  • Udarbejdelse af selvangivelse
  • Bogføring
  • Momsregnskab
  • Lønadministration


Revision
Ifølge lovgivningen skal alle selskaber - ApS'er og A/S'er - revideres, hvorved forstås, at en uafhængig revisor har overbevist sig om, at regnskabet giver et retvisende billed af de økonomiske forhold i virksomheden. Det synlige resultat af revisionen er, at revisor afgiver sin påtegning på regnskabet, hvori revisor udtaler sig om regnskabet.

Revisors rolle i denne sammenhæng er at agere offentlighedens tillidsrepræsentant. Der må ikke være tvivl om, at revisor er uafhængig af virksomheden.

Dette betyder ikke, at revisor ikke kan rådgive virksomheden. Så længe ledelsen lever op til sit ansvar ifølge lovgivningen, er mit mål med revisionsarbejdet at skabe et værdifuldt samarbejde.

Skatterådgivning
Bortset fra nogle enkle områder er skattelovene indrettet på en rimelig og retfærdig måde set ud fra det samlede danske samfund. Desværre kræver det ofte en nøje planlægning af sine skattemæssige forhold for at kunne anvende skattelove-ne optimalt.

Ved at udnytte min viden som indhøstes gennem revisionsarbejdet, vil det være muligt tillige, at give en effektiv rådgivning på det skatteretlige område.

Hvis kunden har et specielt skattemæssigt problem, har jeg gennem mit netværk og samarbejdspartnere adgang til specialister indenfor alle relevante områder.

Årsrapporten
I den nye regnskabslov har årsregnskabet ændret navn til Årsrapporten. Endvidere er der nu krav til at alle erhvervsdrivende udarbejder regnskaber efter regnskabsloven.

For de fleste mindre virksomheder vil der ikke være kapacitet til at have ansat en egentlig regnskabschef.

Til disse virksomheder tilbyder jeg på baggrund af virksomhedens bogføring at yde assistance med at opstille regnskabet i overensstemmelse med regnskabsloven.

Selvangivelser
Selvangivelser for almindelige lønmodtagere er efterhånden ved at være så enkle, at de fleste kan udarbejde sin selvangivelse uden det store kendskab til skattereglerne.

For erhvervsdrivende er det nærmest omvendt. Selv om dette i vid udstrækning skyldes, at de skiftende regeringer har ønsket at økonomisk lempe specielle situationer for de erhvervsdrivende, er det et faktum, at det er umuligt at udarbejde en selvangivelse, med mindre man har et grundigt kendskab til skattelovene.

Jeg yder assistance med udarbejdelse af såvel selskabers som selvstændig erhvervsdrivendes selvangivelser.

Bogføringsassistance, momsafregning og lønadministration mv.
For den helt lille virksomhed og ikke mindst for iværksætteren kan det være en stor tidsmæssig belastning at skulle sætte sig ind i de mange regler, som gælder på bogføringsområdet.

Dette kan føre til, at indehaveren ikke bruger al sin tid og energi på forretningen, salget, kunderne mv., hvilket kan få en afgørende indflydelse på virksomhedens overlevelse.

Jeg bidrager derfor med at få løst disse opgaver. Enten ved at jeg selv foretager arbejdet, henviser til bogføringsbureauer eller underviser i en enkel og effektiv tilrettelæggelse af bogføringen.

Generelt anbefaler jeg, at virksomheden selv udfører bogføringen, idet det giver indehaveren et godt indblik i virksomhedens drift, når man kender sine bilag.

ECO-TEAM statsautoriseret revisionsanpartsselskab - cvr.nr. 27966675 - Blokken 90 - 3460 Birkerød - Telefon 45 82 25 80 - This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.